blog

På bloggen skrives der om alle relevante aspekter af arbejdet med nye opfindelser. Her diskuterer vi idébeskyttelse, modelbygning, markedsvurdering, teknologiske løsninger, forhandlingstips og sjove opfinderanekdoter.

 

Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.


Med EPO, European Patent Office, kan du komme med på en interaktiv tour i patenternes verden.Hvis du sidder derhjemme og tænker; Jamen hvad er det egentlig med de der patenter. Så tag turen på: http://www.european-patent-office.org/wbt/pi-tour/tour.php Informationen er opdelt i fire faser. 1. Hvad er et patent. 2. Hvad er patentinformation.  3. Hvad du behøver at vide for at bruge oplysninger om patenter til din fordel, og sidst men ikke mindst 4. Brug af patentinformation i praksis.Under hver hovedemne er der tilknyttet nogle spændende ...

0 kommentarer

2,76 milliarder kroner har 16 virksomheder skabt i omsætning i 2000-2009 på at have købt rettighederne til gode ideer fra almindelige borgere. Det viser en ny effektmåling fra Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut. Danskerne er iderige. De finder på nye produkter og løsninger, som etablerede virksomheder kan købe, producere og sælge. Det skaber fornyelse og vækst i virksomhederne, men det skaber også nye arbejdspladser og indtægter til staten i form af moms og skat.  At arbejde ...

0 kommentarer

Patent- og Varemærkestyrelsen har i denne uge barslet med et nyt produkt, IPR nøglen. IPR Nøglen er et FAQ i opslagsværksform, der på introbasis beskriver de forskellige rettigheder som patent, brugsmodel, varemærke, design og ophavsret.  Bogen er en lækker sag designet som et opslagsværk med faneblade, så du ikke er tvunget til at læse om de forskellige enerettigheder fra ende til anden. IPR Nøglen gennemgår rettighedsområderne på et letlæseligt niveau. ...

0 kommentarer

Poul-Ernst Meier har nogle særlige kompetencer omkring klæbemidler. Han kan sammenføje materialer så de får helt nye egenskaber. Det spillede en afgørende rolle, da han efter en lovændring opfandt nyt blyfrit materiale til taginddækning. Det gik mere og mere op for Poul- Ernst Meier i de år, han arbejdede på virksomheden Brüel & Kjær, at han havde nogle eftertragtede evner og en særlig forstand på klæbestoffer og sammenføjningsmetoder. Lige præcis de kompetencer ...

0 kommentarer

Åh den søde juletid, hvor børn med store forventningsfulde øjne kigger på træet og gaverne, mens duften af steg og kål bølger gennem hytten. Julen er lysenes tid. Men for nogen er den også ideernes. Det er på den tid af året at fikse tænkere og gode hoveder kredser omkring træet og de levende lys, mens de overvejer, om man ikke kan rokke lidt ved ritualet, så familien kunne komme lidt mere gelinde gennem juleaften. Det hører vi da også til engang imellem på Opfinderrådgivningen, ...

0 kommentarer

Viser 1 til 5 af 111 blog indlæg