At erkende et behov kan være det første vigtige skridt til at gøre en opfindelse

christian høeg
19. august 2010, 16:35

De fleste opfindelser opstår, fordi man bliver opmærksom på et problem, eller måske selv oplever det. Her i Opfinderrådgivningen kalder vi det en behovserkendelse, og den er et godt udgangspunkt for at gøre en opfindelse - men det er også netop kun et udgangspunkt: Selve opfindelsen, den teknisk overraskende løsning, mangler.

Et meget illustrativt eksempel på en opfindelse baseret på en behovserkendelse, er Louis Brailles punktskrift for blinde opfundet helt tilbage i 1824.

Braille blev født i 1809, og da han var tre år gammel, kom han til skade på sit venstre øje med en syl fra sin fars værksted. Hans venstre øje blev ødelagt og ledte til en infektion af hans højre, og han var totalt blind, da han var 4.

Som 10-årig fik han et stipendium til Institution Royale des Jeunes Aveugles (Det kongelige institut for unge blinde) i Paris, og på det tidspunkt har han naturligt nok erkendt et behov for at kunne komme til at læse. Inspirationen til løsningen på behovet kom et par år senere, da Charles Barbier, en tidligere soldat, besøgte skolen. Barbier fortalte eleverne om sin opfindelse, som han kaldte natskrivning - en kode bestående af tolv hævede prikker, som tillod soldater lydløst at dele tophemmelige informationer. Koden havde vist sig for svær at lære for soldaterne, men Braille lærte den hurtigt!

Samme år begyndte Braille på opfindelsen af sit hævede priksystem, som han var færdig med, da han var 15 år. Han brugte kun seks prikker, hvor Barbier havde brugt tolv, og en anden forskel var, at Barbiers system var baseret på lyde, mens Brailles system repræsenterede bogstaver.

Braille døde i 1852 af tuberkulose i en alder af blot 43 år, og i et godt stykke tid efter hans død forblev Braille-systemet ubemærket. Dets enorme betydning blev først evident i 1868, da doktor Thomas Armitage sammen med en gruppe på fire blinde mænd etablerede the British and Foreign Society for Improving the Embossed Literature of the Blind, som publicerede bøger i Brailles system.

Som det er typisk for de såkaldte pionéropfindelser (der kommer senere et blogindlæg med flere eksempler på dem) leder sådanne opfindelser til mange flere opfindelser - både i form af forbedringer og af relaterede ideer. Et opslag på søgeordet "braille" i patentdatabasen Espacenet giver flere tusinde hits, og ét af de nyeste er dette patent, der omhandler et håndholdt apparat, der kan oversætte fra almindelig skrift til punktskrift:

Espacenet

Apparatet er oven i købet allerede i handlen - sikkert til stor glæde for dem, der har behovet:

Top Braille

Hvis du kan komme i tanker om en anden opfindelse - eller flere :-) - som du ved er igangsat ud fra en behovserkendelse, må du meget gerne skrive en kommentar til dette indlæg.

Christian

 

 

 


Hvad synes du om indlægget?

Hjalp mig videre (162)
Ikke relevant for mig (151)
Gjorde mig klogere (169)
Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.

Lasse Danborg

30. august 2010 kl. 19:54

Hej Christian,
Du har fat i det essentielle ved opfindelser. Erkende behovet. Den erkendelse opstår ofte som et AHA og er som du beskriver det første trin. Næste trin er jo så lige så svært at finde en løsning på problemet. Der kan man tumle længe med problemet. Lægge problemet væk - tage det frem igen, indtil løsningen forhåbentlig findes.
Hvad med folieskives der puttes i rødvinsflasken for at forhindre at vinen drypper på den fine hvide dug. Tydeligt (og vigtigt! behov). Historien viser os mange eksempler - som vi elsker at høre om, for de historier føres til næste trin - den gode løsning på det erkende problem. Det er her opfinderen opnår respekt, ikke på at opdage behovet. Hilsen  Lasse


christian høeg

31. august 2010 kl. 10:00

Hej Lasse
Tak for din kommentar med et rigtigt godt eksempel. De fleste kender jo nok det produkt, du omtaler, men af hensyn til dem, der ikke gør, linker jeg lige til en omtale her:  http://www.dropstop.com/da/
Og bemærk de indledende linjer: ”Opfinderen Brian Vang Jensen havde for nogle år siden et mindre uheld ved et middagsselskab. Det førte til opfindelsen af DropStop®” – altså en opfindelse gjort på baggrund af en behovserkendelse.
Den danske version af patentet kan studeres her: http://v3.espacenet.com/publicationDetails/originalDocument?CC=DK&NR=0560777T3&KC=T3&FT=D&date=19970707&DB=EPODOC&locale=dk_DK – enkelt og genialt.
Med venlig hilsen
Christian


jimmy rosenkilde

7. september 2010 kl. 10:43

Jeg ser det som et stort fremskridt at få en behoverkendelse frem i lyset, men man kan ligesom ikke bruge det til noget hvis der er modgang pga. af manglende kapital Som du jo ved har jeg som du selv har sagt mange behov erkendelser hvorfor er der ikke bare en af de mange hundrede jeg har sendt ind  som har set dagens lys ? er det et spørgsmål om at man selv har penge eller at man skal være heldig at komme igennem nåløjet ??? hvad gør en forskel som man kan få bare en behoverkendelse ud i verden, og som du ved har jeg mange behoverkendelser som mange syntes er gode og har da også fået meget hjælp , men så mangler man lige den sidste lille gang nemmelig en som er villig til at hjælpe en med penge og antusiasme som syntes det kunne være sjovt at få lavet  ! men hvor findes de mennesker... og jeg har altid fået slynget den i hovedet at det er da ikke højteknologisk og skal bare produkseres men igen mangel på respekt og ligegyldighed fra mange mennesker og alle snakker om at gøre vækst og få gang i hjulene hvor er det realistiske i dette hvis man bliver bremset. synd da der er mange gode idér der bare ligger i skuffen, jeg syntes der mangler firmaer der tør satse på vi små opfindere......


Kasper Birkeholm Munk

8. september 2010 kl. 11:52

Kære Jimmy,
Først og fremmest velkommen her på opfind.nu - det er prisværdigt at du deltager i en så vigtig debat.
Jeg forstår godt din frustration - hvorfor er der ikke nogen som satser på de små opfindere med de mindre, knap så tekniske og måske knap så banebrydende idéer og opfindelser?

Men det synes jeg faktisk der er - Opfinderrådgivningen er svaret! Vores rolle er netop at søge at hjælpe så mange opfindere med at modne deres idéer og gøre dem til kommercielle succeser. I forbindelse med den hjælp og rådgivning vi foretager sker der naturligvis det, at mange idéer og opfindelser bliver sorteret fra.
Og det er der en fornuftig årsag til. Ud af de mange idéer som vi årligt modtager fra danske opfindere viser en større andel sig at falde fra eksempelvis fordi vi:

• vi har fundet et patent som beskriver idéen i nøjagtige detaljer
• vi har fundet et produkt i markedet, som svarer til fuldstændigt til idéen.
• markedet for idéen vurderes ikke at være økonomisk attraktivt

Når vi afviser idéer er det med andre ord velbegrundet. Det handler om at Opfinderrådgivningen (og også mange andre organisationer i det danske 'innovationssystem') er nødt til at fokusere deres ressourcer på de idéer som man tror, kan føre til en kommerciel succes indenfor en rimelig tids- og finansieringsramme. At dette er udvælgelseskriteriet er meget naturligt - for det er nøjagtig samme udvælgelseskriterium som virksomheder vil anlægge når vi forsøger at afsætte idéen hos dem. De spørger altid: hvad koster det at lave? Kan det produceres? Kan det sælges - med ordentlig fortjeneste?

At blive afvist er naturligvis træls - men det behøver ikke være et dødsstød for dig som opfinder og for din idé. For at få kommerciel succes så kræver det at din idé har den rigtige timing i forhold til markedet. Tilbage i 1998/99 brugte jeg selv utroligt meget tid på at udvikle en meget interessant webportal som fik en utrolig positiv vurdering af mange interessenter på området. Men timingen var helt forkert - ingen af de parter som var nødvendige for at idéen kunne realiseres forstod idéen og var parat til at deltage. Disse parter var mere eller mindre først lige trådt ind i internet-tidsalderen og mine idé forekom derfor at være alt for 'avanceret'. Min idé ligger stadig hjemme i skuffen - her 10 år efter er den stadigvæk god - men markedet er stadigvæk ikke klar til den.

På mange måder var min idé erkendelse af et nyt behov. Og ligesom Braille’s system så er der nu gået en del år hvor min idé ikke er blevet til noget selvom jeg gerne overleverede den gratis til den som ville prøve kræfter med det igen. Forhåbentligt en skønne dag er timingen rigtig og et andet menneske får samme idé som jeg og lykkedes at løse den behovserkendelse som jeg gjorde mange år tidligere.

Pointen er: dem som går idéen (behovserkendelsen) er ikke altid den som ender med at opnå kommerciel succes.
Det er timingen der afgør det!

Mange hilsner
Kasper


jimmy rosenkilde

24. september 2010 kl. 10:17

Hej Kasper Birkeholm Munk
Ja men jeg kan give dig en ide om hvad der er jeg selv søger som opfinder/idemager.
Jeg søger nogen som tror på en tag nu ham erling vangedal med isterning posen ingen troede på ham og den fik succes.
Jeg har en ideé hvor man laver et rør på 30 cm og 10 cm i diameter som en pose og den fylder du med vand og fryser og behovet er der og den vil holde de kolde øl/vand kolde i mange timer selv til stranden kan du tage den med i en frysetaske og fylde din balje med vand fra havet og tage dit fryserør op og proppe den i baljen. hurtig at produksere hurtig intjening hurtig salg og den kan bruges alle steder , strand-haller med flere. men den bliver ikke modtaget som en god idé og den findes ikke kan også bruges som reklame rør samtidig. så det jeg søger Nu er en forståelse af hvad der gør den ikke bliver taget som en god idé og den har alle aspekter til at blive en succes.