Lagring af beliggenhedsenergi

Peter Cordsen
20. juli 2010, 12:04

Beliggenhedsenergi - eller potentiel energi - er en af de ældst kendte og udnyttede energiformer. Lodderne på et gammeldags ur har mere energi når de er blevet trukket op, og de kan drive uret så længe, de kan blive ved med at bevæge sig ned. Når man trækker lodderne op, tilfører man energi, og denne energi kan gemmes så længe man ønsker, indtil man en dag får brug for den og lader loddet udføre arbejde idet det bevæger sig ned. Ikke kun tyngdekraften kan bruges i denne sammenhæng - også fjedre (også kendt fra ure) eller sammenpresning af luft eller gas kan fungere som energilager.

Det har fået mange til at spekulere over, om man ikke kan bruge beliggenhedsenergi som lager for vindmøllestrøm. Nogle gange producerer vindmøllerne jo mere strøm end der er brug for, og andre gange mindre.

Man kunne forestille sig, at man lod en el-motor trække en tung betonklods et passende stykke op, når der var overskud af el - og så lod klodsen bevæge sig nedad når der var brug for el og lod motoren arbejde som generator.

Det kan man godt - men det batter bare ikke ret meget.

Lad os sige, at vi har en massiv betonklods på størrelse med et parcelhus og som vejer 1000 tons. For hver meter den hæves, oplagrer vi 1[m]*1.000.000 [kg]*10[m*sek^-2] = 10 MJ

Hvis vi tager en 3 MW vindmølle der arbejder for fuld kraft, producerer den 3MJ hvert sekund.

Det vil altså sige, at vores betonklods kun kan opbevare godt 3 sekunders vindmølleenergi for hver meter den hæves. Hvis man prøver at gange op for at kunne opbevare bare ½ times elproduktion, kommer man op i nogle umulige størrelser.

Og alene de 1000 tons rå beton koster i størrelsesordenen ½ mio. kr. - og de er jo nok den mindste del af projektet.

Derfor: Vil man tænke i oplagring af potentiel energi i større omfang, er det en god ide at tænke på noget der er stort, tungt, billigt og let at flytte med en stor højdeforskel.

Et godt eksempel er anvendelsen af vandkraft. I Østrig har man bygget et helt kompleks af vandkraftværker der ikke alene udnytter energien fra smeltevandet men også muliggør at man kan pumpe vand op i bassinerne når der er overskudsstrøm. Et anlæg der er under konstruktion er kun beregnet som lager, og både som pumpe og turbine kan effekten bringes op på 480 MW.

Kraftwerk Kaprun på Wikipedia

Hvad synes du om indlægget?

Hjalp mig videre (214)
Ikke relevant for mig (240)
Gjorde mig klogere (297)
Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.