Sådan griber du åbenhed an

Kasper Birkeholm Munk
4. maj 2010, 14:24

– uden at nyhedssskade din idé


At arbejde mere åbent med sine idéer er en udfordring for mange opfindere. Det handler om at kunne begå sig strategisk – i en indledende fase at kunne fortælle om sine idéer på en måde, der er tilstrækkeligt fængende til, at du kan opnå fagligt input, men som samtidig sikrer, at din idé forbliver hemmeligholdt

Meget ofte kan det betale sig at lave en ’dækhistorie’ inden du kontakter samarbejdspartnere, virksomheder eller beskriver din idé i eksempelvis dette  forum. Din dækhistorie skal være en sammenhængende fortælling om din idé som gør at modtageren har en mulighed for at forstå hvad din idé handler om. Du skal populært sagt fortælle hvad din idé kan – IKKE hvordan den kan!

Sæt dig i stand til at fortælle om din idé på en sådan måde at du fortæller:

  • hvad din idé overordnet handler om
  • hvilke effekter/fordele man kan opnå ved at anvende din idé
  • Evt. hvilken målgruppe du mener din idé har

Undlad derfor at fortælle om:

  • den tekniske løsning som din idé bygger på
  • specifikke konstruktionsmæssige specifikationer
  • specifikke detaljer som er kendetegnende for din idé og som muligvis kan beskyttes med eksempelvis et patent

Et eksempel:
Du har opfundet en kemisk forbindelse af sprit som i geleform kan blandes med kulstøv i forbindelse med produktion af grillbriketter. Gelemassen skal være 81,8 grader varm for at binde sig til kulstøvet og massen kan herefter presses til etiketter med et pres på 20 bar. Den færdige briket har samme egenskaber som traditionelle briketter og har samme brændetid men injektionen af gelemassen betyder at briketten opnår maksimal varme allerede efter 5 minutter. Den kemiske forbindelse er ikke patentbeskyttet endnu men det vurderes at den kemiske formulering ikke er kendt tidligere ligesom metoden til at presse briketter med en spritholdig gelemasse heller ikke er kendt. Briketterne er meget nemme at tænde, er lugtfri og er klar til grillning efter 5 min.

Lad os antage at du vil skabe kontakt til en producent af briketter - din historie kunne være på følgende måde:

Jeg har opfundet en opfindelse vedr. optænding af grillbriketter som kan:

  • - Spare tid ved optænding – grillen er klar efter 5 minutter
  • - Opfindelsen vedrører et optændingsmateriale som kan ’indbygges’ i briketter
  • - Produktionsprisen for briketterne med denne ekstra egenskab er den samme som før

Hvis du henvender dig til en grill- eller briketfabrikant er ovenstående fakta tilstrækkelige for at vedkommende kan tage stilling til om det er en teknologi som han/hun ønsker at høre mere om. I en videre dialog med fabrikanten bør du ikke fortælle flere detaljer med mindre I har underskrevet en hemmeligholdelsesaftale.

Lad os antage at du søgte hjælp på et online forum til at forbedre gelemassen så den kunne anvendes og presses ved en lavere temperatur – din historie kunne være på følgende måde:

Jeg mangler hjælp og teknisk assistance til at videreudvikle et gelebaseret optændingsprodukt til brug ved optænding af eksempelvis grill. Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen som har erfaring med kemiske, brandbare væsker og produkter evt. med erfaring fra produktion af briketter.

I forbindelse med den videre dialog med evt. respondenter bør du anvende en hemmeligholdelsesaftale for at sikre dine rettigheder.

Hvad synes du om indlægget?

Hjalp mig videre (156)
Ikke relevant for mig (150)
Gjorde mig klogere (182)
Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.

jimmy rosenkilde

7. september 2010 kl. 11:07

Ja også er det jeg vil høre ! hvad skal man bruge en hemmelighedsholdelsesaftale til hvis firmaerne ikke vil skrive under på dem ! Man får altid af vide stoler du ikke på os eller så siger de nej da det eventuelt kan stoppe dem i at lave et produkt der muligvis ligner dit eget produkt.    Hvis du så prøver at sige hvad din idé er vil de sige nej tak og så lave den lidt om derved er din idé ødelagt. hvor står man så og hvad gør man de stjæler og vi midster jeg mener vi er de små så de kan da i det mindste godt være og vise en respekt da man i det mindste har fremlagt en god idé for deres firma.
Men igen hemmelighedsaftaler giver en meget negativitet hos firmaer så der må være et behov for at fremlægge  en ide så der gives en kæmpe bøde hvis de har tage din idé eller laver noget meget tæt opad din idé ...

Kasper Birkeholm Munk

8. september 2010 kl. 12:39

Hej Jimmy,
Brugen eller ikke-brugen af hemmeligholdelsesaftaler (NDA) kan altid føre til livlig debat. Det som jeg skriver i mit indlæg er lige netop hvordan jeg har haft succes med at strukturere processen med at kontakte en virksomhed.

Hvis du vil have et andet menneskes tillid må du selv udvise tillid. Jeg kender en succesrig person, som har arbejdet med forretningsudvikling og finaiseing af innovation gennem en menneskealder uden nogensinde at underskrive en NDA. Som han siger "Hvis en potentiel samarbejdspartner viser mig mistillid ved at kræve en underskrevet NDA før vi har talt sammen så ønsker jeg ikke at arbejde videre med vedkommende". Så jeg kan sagtens forstå hvorfor virksomheder er påpasselig når opfindere kræves en NDA som det allerførste, før de overhovedet vil åbne munden. Det er ikke sådan et samarbejdet etableres.

Derfor anbefaler jeg altid, at den første dialog om en idé gøres på et meget overordnet plan uden at røbe udseende, teknisk konstruktion, tekniske detaljer osv. Når du viser virksomheden den tillid at du fortæller den om din idé så vil de for det meste også gerne, såfremt din idé er interessant, underskrive en NDA.

Rasmus Offersen

9. september 2010 kl. 09:32

Hej Jimmy,
Under punkt 9 på www.opfind.nu kan du finde forlæg til 2 præsentationsbreve, nemlig et, hvor du allerede har indleveret en patentansøgning og et, hvor du endnu ikke har patentanmeldt. Du kan se dem her: http://opfind.nu/de-10-trin/trin-9/eksempel-paa-praesentationsbrev.aspx Disse breve kan du bruge som den første kontakt til den virksomhed, du ønsker at præsentere din ide for - og som følgebrev til din hemmeligholdelsesaftale.
Som det allerede er nævnt i bloggen, er det meget et spørgsmål om tillid, om du får et positivt svar. Derfor skal du i dette første brev nævne, at du naturligvis har undersøgt i patentlitteraturen (patentdatabaser), om idéen er ny, og at din konklusion er, at det, du har at tilbyde, er nyt og patentérbart. Hvis du endvidere kan vedlægge en skriftlig, positiv vurdering fra en fagmand eller en butik, der bekræfter, at det produkt, der kan komme ud af din idé, skønnes at være salgbart, vil det også være med til at skærpe firmaets interesse for at svinge pennen på HH-aftalen.
Til den gode opfinders hjemmearbejde hører altså at finde ud af, hvad der allerede er kendt på det pågældende område og så vidt muligt at sikre sig, at idéen er ny og patentérbar.
Opfindere, der kontakter en virksomhed så snart de har fået en idé uden at undersøge om idéen er ny og patentérbar, kan let ødelægge både deres eget og alle andre opfinderes rygte, hvilket desværre let fører til, at private opfindere bliver betragtet som tidrøvere.
Dit forslag med at anføre et stort beløb på en hemmeligholdelsesaftale som bod, hvis HH-aftalen brydes, vil mange firmaer betragte, som netop den mangel på tillid, der får dem til ikke at gå videre med sagen – i særdeleshed, hvis hele idéen i forvejen lader til ikke at være grebet professionelt an.