Tags

Opfindelse · Idé

Kriminalitetsbekæmpende Design

steen eriksen
4. juni 2010, 10:20

Steen Mandsfelt Eriksen fra Opfinderrådgivningen har gode kontakter på Århus Arkitektskole, der i øjeblikket bl.a. beskæftiger sig med konceptet Design Out Crime.

Tidligere på året deltog Steen i  Århus Arkitektskoles studietur til London  for at se nærmere på fænomenet, og her fortæller vi om baggrunden for Design Out Crime og om, hvilke erfaringer de har med det i den britiske hovedstad.

 

Kriminalitet har sandsynligvis altid eksisteret

Kriminalitet i form af vold og tyveri har været kendt til alle tider.  De tidligste voldelige tyverier, vi kender til, er formentlig de plyndringer, der i mange tilfælde har været en del af det at udforske og erobre nyt land.

Det at kunne låse sig selv og sine ting inde er behovet bag fremkomsten af de tidligste opfindelser. De ældste låse vi har kendskab til er mere end 4.000 år gamle og fra Egypten. Lige så længe der har eksisteret låseanordninger, har tyve forsøgt at bryde dem.

Der har gennem tiderne været eksperimenteret en del med bekæmpelse af kriminalitet. Stort set alle former for afstraffelse har været afprøvet uden at komme forbrydelser til livs. Man har forsøgt sig med skrappe metoder som tortur og dødsstraf og i 1800 tallet mente man at langvarige isolationsfængslinger ville give fangerne mulighed for en høj grad af selvrefleksion som ville gøre dem til bedre mennesker (Jeremy Bentham 1748-1832). I stedet blev de rablende sindssyge af indespærringen. Straf og indespærring har altså vist sig at indebære begrænset succes i forhold til at komme kriminalitet til livs. I nyere tid eksperimenteres der i højere grad med åbne fængsler, uddannelse under afsoning, samfunds-tjeneste osv. i erkendelse af at hårde straffe ikke er en brugbar løsning.

Alternativ til straf og indespærring

Man har altså fundet ud af, at straf og indespærring langt hen ad vejen ikke mindsker antallet af forbrydelser, men man mangler stadig at finde ud af hvad der så virker. Visse typer kriminalitet bliver ved med at stige, og det vil altid være i samfundets interesse at forsøge at nedbringe antallet af forbrydelser. Inden for de seneste tyve år er der kommet markant mere videoovervågning, forretninger bliver sikret osv. Alligevel er det ikke lykkedes at komme kriminaliteten til livs. Visse typer kriminalitet bliver tværtimod ved med at stige, upåagtet de nævnte tiltag.

Erfaringer fra London

I slutningen af 1980'erne oplevede England en voldsom stigning i indbrud i private boliger, hvilket fik det britiske politi til at søge efter alternative måder at bekæmpe kriminaliteten på.

Secured by design, SBD blev grundlagt i 1989 med det formål at analysere, hvad der lå til grund for den store stigning i indbrud, og derudover at fremkomme med løsningsmodeller til at mindske kriminaliteten i England.  Fra starten stod det klart, at på trods af det britiske ordsprog "A man's home is his castle", så handler løsningen ikke om at skabe uindtagelige fæstninger, men derimod om at fjerne de kriminelles muligheder for at begå forbrydelser ved hjælp af designmæssig nytænkning.

Analyserne viste blandt andet, at den økonomiske krise, der herskede i Storbritannien i slutfirserne, havde gjort det til kutyme at anvende lette og billige materialer i nybyggeri. Man fokuserede mere på at holde priserne for nybyggeri nede på et minimum end på at sikre bygningerne mod indbrud. Billigere og svagere materialer som eksempelvis plast blev anvendt i døre og vinduer, og det gjorde livet lettere for indbrudstyve, da de nu havde lettere adgang til folks private hjem.

Det er under 0,5 % af alle tyverier i England, der fører til en pågribelse og efterfølgende domsfældelse af den kriminelle. Det betyder, at en stor del af de ressourcer, der bruges på politi, advokater og dommere måske kunne bruges bedre - nemlig på forebyggelse af kriminalitet frem for straf når kriminaliteten er begået. (Kilde:  Patrick Cogan, Regional Development Officer, Association of Chief Police Officers.)

 

Derudover fandt man i Secured By Design ud af, at arkitekturen, byplanlægningen og gadeinventaret havde indflydelse på graden af kriminalitet. Der, hvor designet "indbød" til kriminalitet, var kriminalitetsraten større. Der skal i virkeligheden ikke så meget til for at designe en bygning på en måde, der gør det svært for tyven at komme til. I stedet for at tænke i store låse og avancerede alarmsystemer skal man gøre det så lidt attraktivt som muligt for tyven at gå i lag med ens bolig. Det betyder eksempelvis, at beplantningen ikke skal kunne skjule indbrudstyven, at der skal være lyst, så indbrudstyven ikke kan gemme sig i mørket, og lignende. Siden SBD i 90'erne kom rigtigt i gang, er der sket et fald på 62% i ejendomsindbrud.

Denne video viser med alt tydelighed at det nytter at udvikle / designe mod kriminalitet:

Designing Out Crime på Youtube

I det offentlige rum

Der er i dag opsat kameraer overalt på strategiske steder i England, men den kriminalitetsdæmpende effekt er stort set udeblevet. Det eneste sted videoovervågningen har en reel præventiv effekt er i offentlige transportmidler.

Med arbejdstitlen "Design out Crime" fik Design Council i London i 2009 en treårig finansiering til et projekt med fokus på kriminalitetsbekæmpelse ved hjælp af nye produkter og opfindelser.

Der skulle i første omgang fokuseres på de mest presserende områder:

  • De "seje" produkter. Her er der primært fokus på de unge, da de er de udsatte brugere af disse.
  • alkohol
  • skoler
  • boliger

De 'seje' produkter. Mobiltelefoner, cykler, MP3-afspillere, bærbare computere etc.  Hvis vi eksempelvis har en mobiltelefon af ældre model, forbliver den i lommen eller tasken, men er der tale om et dyr prestigetelefon, skal den op på bordet og vises frem. Den bliver dermed en del af vores image og identitet, men desværre også genstand for et potentielt tyveri. I England stjæles der således 228 mobiltelefoner hver time døgnet rundt - det er 2 millioner pr. år.

I forbindelse med researchen omkring hvorfor og hvordan genstande bliver stjålet, er kriminelle blevet udspurgt om deres vaner. Det har givet et indblik i, hvad det er for uvaner vi skal lægge fra os for at undgå overfald og tyveri. Ifølge Development Officer, Association of Chief Police Officers, Patrick Cogan, kan langt de fleste røveriske overfald på brugere af iPods og iPhones undgås, hvis brugeren skifter de hvide headsets ud med et almindeligt sort headset, da overfaldsmændene går efter de hvide fordi de ved, at der er en lækker gadget i den anden ende.

Ifølge de adspurgte kriminelle er det desuden oftest ulåste cykler der stjæles, og det kan rimeligt let undgås ved at fastlåse cyklen til nagelfast gadeinventar. Man fristes altså til at påstå, at vi langt hen ad vejen selv er skyld i, at vores ting bliver stjålet, og der arbejdes ligefrem med et begreb, der hedder "the user is the abuser", altså at det ikke bare er uforskyldt, men at adfærden med telefonen på bardisken opfordrer til kriminalitet og dermed gør brugeren medskyldig.

Design Council har i samarbejde med udvalgte eksperter udarbejdet forslag til at forebygge eksempelvis tyveri af mobiltelefoner på offentlige steder.  Se videoinstruktioner her:

Design Council: Designing Out Crime

Design Out Crime - Tie

Design Out Crime - Touchsafe

Cellphones secured by design

Design Out Crime winners showcased

Alkohol

Der rapporteres årligt om  975.000 tilfælde af alkoholrelateret vold i Storbritannien, og de estimerede omkostninger for samfundet er på ca. 16 milliarder danske kr. pr. år. Det svarer til ca. 16.000 kr. i omkostninger pr. skade. Af de 975.000 voldstilfælde involver de 87.000 skader med knust glas, primært ølglas. Derfor kan man forstille sig, at det ville dæmpe kriminaliteten, hvis folk ikke havde adgang til glas, men det er umiddelbart nemmere sagt end gjort. I Storbritannien anses det for en nærmest hellig handling at drikke sin pint af et rigtigt glas, men glasset har den bagside, at det i knust tilstand er et farligt og kosmetisk stærkt læderende våben, hvilket det store antal skader vidner om. I særligt voldsramte områder af England er pubbevillinger derfor afhængige af servering i plastglas.

Problemet med glasset som våben blev en af de første cases et udvalgt panel gik i gang med. Det stod klart, at eventuelle løsningsforslag ikke måtte være på bekostning af fornemmelsen af glasset i hånden, mod læberne når man drikker, samt den sprøde lyd, når der skåles.

Løsningsforslagene var delt i to. Det ene forslag kræver relativt begrænset teknologiudvikling, da det anvender en kendt teknologi med at påføre et kunststof på glassets inderside, der holder sammen på glasstykkerne ved brud, som det kendes fra bilers forruder.

Det andet løsningsforslag gør brug af en avanceret brudsikkerhed, der er under udvikling. Dette løsningsforslag kræver store investeringer og er ikke realiserbart før yderligere forskning i teknologien er foretaget. Derudover kræver det betydelige investeringer i produktionsanlæg.

Se film om ølglas på youtube

Vi vil løbende fortælle om flere initiativer inden for fænomenet Design Out Crime, så følg med her. 


Hvad synes du om indlægget?

Hjalp mig videre (86)
Ikke relevant for mig (83)
Gjorde mig klogere (83)
Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.