Kriminalitetsbekæmpende Design
steen eriksen
4. juni 2010, 10:20

Steen Mandsfelt Eriksen fra Opfinderrådgivningen har gode
kontakter på Århus Arkitektskole, der i øjeblikket bl.a.
beskæftiger sig med konceptet Design Out Crime.
Tidligere på året deltog Steen i Århus Arkitektskoles
studietur til London for at se nærmere på fænomenet, og her
fortæller vi om baggrunden for Design Out Crime og om, hvilke
erfaringer de har med det i den britiske hovedstad.
Kriminalitet har sandsynligvis altid
eksisteret
Kriminalitet i form af vold og tyveri har været kendt til alle
tider. De tidligste voldelige tyverier, vi kender til, er
formentlig de plyndringer, der i mange tilfælde har været en del af
det at udforske og erobre nyt land.
Det at kunne låse sig selv og sine ting inde er behovet bag
fremkomsten af de tidligste opfindelser. De ældste låse vi har
kendskab til er mere end 4.000 år gamle og fra Egypten. Lige så
længe der har eksisteret låseanordninger, har tyve forsøgt at bryde
dem.
Der har gennem tiderne været eksperimenteret en del med
bekæmpelse af kriminalitet. Stort set alle former for afstraffelse
har været afprøvet uden at komme forbrydelser til livs. Man har
forsøgt sig med skrappe metoder som tortur og dødsstraf og i 1800
tallet mente man at langvarige isolationsfængslinger ville give
fangerne mulighed for en høj grad af selvrefleksion som ville gøre
dem til bedre mennesker (Jeremy Bentham 1748-1832). I stedet blev
de rablende sindssyge af indespærringen. Straf og indespærring har
altså vist sig at indebære begrænset succes i forhold til at komme
kriminalitet til livs. I nyere tid eksperimenteres der i højere
grad med åbne fængsler, uddannelse under afsoning,
samfunds-tjeneste osv. i erkendelse af at hårde straffe ikke er en
brugbar løsning.
Alternativ til straf og indespærring
Man har altså fundet ud af, at straf og indespærring langt hen
ad vejen ikke mindsker antallet af forbrydelser, men man mangler
stadig at finde ud af hvad der så virker. Visse typer kriminalitet
bliver ved med at stige, og det vil altid være i samfundets
interesse at forsøge at nedbringe antallet af forbrydelser. Inden
for de seneste tyve år er der kommet markant mere videoovervågning,
forretninger bliver sikret osv. Alligevel er det ikke lykkedes at
komme kriminaliteten til livs. Visse typer kriminalitet bliver
tværtimod ved med at stige, upåagtet de nævnte tiltag.
Erfaringer fra London
I slutningen af 1980'erne oplevede England en voldsom stigning i
indbrud i private boliger, hvilket fik det britiske politi til at
søge efter alternative måder at bekæmpe kriminaliteten på.
Secured by design, SBD blev grundlagt i
1989 med det formål at analysere, hvad der lå til grund for den
store stigning i indbrud, og derudover at fremkomme med
løsningsmodeller til at mindske kriminaliteten i England. Fra
starten stod det klart, at på trods af det britiske ordsprog "A
man's home is his castle", så handler løsningen ikke om at skabe
uindtagelige fæstninger, men derimod om at fjerne de kriminelles
muligheder for at begå forbrydelser ved hjælp af designmæssig
nytænkning.
Analyserne viste blandt andet, at den økonomiske krise, der
herskede i Storbritannien i slutfirserne, havde gjort det til
kutyme at anvende lette og billige materialer i nybyggeri. Man
fokuserede mere på at holde priserne for nybyggeri nede på et
minimum end på at sikre bygningerne mod indbrud. Billigere og
svagere materialer som eksempelvis plast blev anvendt i døre og
vinduer, og det gjorde livet lettere for indbrudstyve, da de nu
havde lettere adgang til folks private hjem.
Det er under 0,5 % af alle tyverier i England, der fører
til en pågribelse og efterfølgende domsfældelse af den kriminelle.
Det betyder, at en stor del af de ressourcer, der bruges på politi,
advokater og dommere måske kunne bruges bedre - nemlig på
forebyggelse af kriminalitet frem for straf når kriminaliteten er
begået. (Kilde: Patrick Cogan, Regional Development Officer,
Association of Chief Police Officers.)
Derudover fandt man i Secured By Design ud af, at arkitekturen,
byplanlægningen og gadeinventaret havde indflydelse på graden af
kriminalitet. Der, hvor designet "indbød" til kriminalitet, var
kriminalitetsraten større. Der skal i virkeligheden ikke så meget
til for at designe en bygning på en måde, der gør det svært for
tyven at komme til. I stedet for at tænke i store låse og
avancerede alarmsystemer skal man gøre det så lidt attraktivt som
muligt for tyven at gå i lag med ens bolig. Det betyder
eksempelvis, at beplantningen ikke skal kunne skjule indbrudstyven,
at der skal være lyst, så indbrudstyven ikke kan gemme sig i
mørket, og lignende. Siden SBD i 90'erne kom rigtigt i gang, er der
sket et fald på 62% i ejendomsindbrud.
Denne video viser med alt tydelighed at det nytter at udvikle /
designe mod kriminalitet:
Designing Out Crime på
Youtube
I det offentlige rum
Der er i dag opsat kameraer overalt på strategiske steder i
England, men den kriminalitetsdæmpende effekt er stort set
udeblevet. Det eneste sted videoovervågningen har en reel præventiv
effekt er i offentlige transportmidler.
Med arbejdstitlen "Design out Crime" fik
Design Council i London i 2009 en treårig
finansiering til et projekt med fokus på kriminalitetsbekæmpelse
ved hjælp af nye produkter og opfindelser.
Der skulle i første omgang fokuseres på de mest presserende
områder:
- De "seje" produkter. Her er der primært fokus på de unge, da de
er de udsatte brugere af disse.
- alkohol
- skoler
- boliger
De 'seje' produkter. Mobiltelefoner, cykler,
MP3-afspillere, bærbare computere etc. Hvis vi eksempelvis
har en mobiltelefon af ældre model, forbliver den i lommen eller
tasken, men er der tale om et dyr prestigetelefon, skal den op på
bordet og vises frem. Den bliver dermed en del af vores image og
identitet, men desværre også genstand for et potentielt tyveri. I
England stjæles der således 228 mobiltelefoner hver time døgnet
rundt - det er 2 millioner pr. år.
I forbindelse med researchen omkring hvorfor og hvordan
genstande bliver stjålet, er kriminelle blevet udspurgt om deres
vaner. Det har givet et indblik i, hvad det er for uvaner vi skal
lægge fra os for at undgå overfald og tyveri. Ifølge Development
Officer, Association of Chief Police Officers, Patrick Cogan, kan
langt de fleste røveriske overfald på brugere af iPods og iPhones
undgås, hvis brugeren skifter de hvide headsets ud med et
almindeligt sort headset, da overfaldsmændene går efter de hvide
fordi de ved, at der er en lækker gadget i den anden ende.
Ifølge de adspurgte kriminelle er det desuden oftest ulåste
cykler der stjæles, og det kan rimeligt let undgås ved at fastlåse
cyklen til nagelfast gadeinventar. Man fristes altså til at påstå,
at vi langt hen ad vejen selv er skyld i, at vores ting bliver
stjålet, og der arbejdes ligefrem med et begreb, der hedder "the
user is the abuser", altså at det ikke bare er uforskyldt, men at
adfærden med telefonen på bardisken opfordrer til kriminalitet og
dermed gør brugeren medskyldig.
Design Council har i samarbejde med udvalgte eksperter
udarbejdet forslag til at forebygge eksempelvis tyveri af
mobiltelefoner på offentlige steder. Se videoinstruktioner
her:
Design Council: Designing Out
Crime
Design Out Crime - Tie
Design Out Crime - Touchsafe
Cellphones secured by
design
Design Out Crime winners
showcased
Alkohol
Der rapporteres årligt om 975.000 tilfælde af
alkoholrelateret vold i Storbritannien, og de estimerede
omkostninger for samfundet er på ca. 16 milliarder danske kr. pr.
år. Det svarer til ca. 16.000 kr. i omkostninger pr. skade. Af de
975.000 voldstilfælde involver de 87.000 skader med knust glas,
primært ølglas. Derfor kan man forstille sig, at det ville dæmpe
kriminaliteten, hvis folk ikke havde adgang til glas, men det er
umiddelbart nemmere sagt end gjort. I Storbritannien anses det for
en nærmest hellig handling at drikke sin pint af et rigtigt glas,
men glasset har den bagside, at det i knust tilstand er et farligt
og kosmetisk stærkt læderende våben, hvilket det store antal skader
vidner om. I særligt voldsramte områder af England er
pubbevillinger derfor afhængige af servering i plastglas.
Problemet med glasset som våben blev en af de første cases et
udvalgt panel gik i gang med. Det stod klart, at eventuelle
løsningsforslag ikke måtte være på bekostning af fornemmelsen af
glasset i hånden, mod læberne når man drikker, samt den sprøde lyd,
når der skåles.
Løsningsforslagene var delt i to. Det ene forslag kræver
relativt begrænset teknologiudvikling, da det anvender en kendt
teknologi med at påføre et kunststof på glassets inderside, der
holder sammen på glasstykkerne ved brud, som det kendes fra bilers
forruder.
Det andet løsningsforslag gør brug af en avanceret
brudsikkerhed, der er under udvikling. Dette løsningsforslag kræver
store investeringer og er ikke realiserbart før yderligere
forskning i teknologien er foretaget. Derudover kræver det
betydelige investeringer i produktionsanlæg.
Se film om ølglas på youtube
Vi vil løbende fortælle om flere initiativer inden for fænomenet
Design Out Crime, så følg med her.
Hvad synes du om indlægget?
Hjalp mig videre (86)
Ikke relevant for mig (83)
Gjorde mig klogere (83)

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem
Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret
for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og
hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller
redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det
sker på eget ansvar.
Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan
patenteres, hvis den tidligere er:
• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade,
faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i
brochurer
Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og
hemmeligholdelse i Trin 2.
Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og
hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste
mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde
end nødvendigt.
Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt
to meget forskellige faser:
1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes
endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra
mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få
inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.
2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og
realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere
vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide
kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan
beskyttes med fx patent.
Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at
udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne
kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig
selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne.
Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til
Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er
krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har
tavshedspligt.
Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal
du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den
information vil kunne ses af andre brugere.
Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være
opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på.
Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige
oplysninger.
Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du
velkommen til at kontakte os.
God fornøjelse.