Det handler om timing!

Kasper Birkeholm Munk
30. september 2010, 08:48

Timing er således en af de væsentligste udfordringer opfindere og virksomheder står overfor når nye teknologier og produkter skal introduceres i markedet. Passer det pågældende produkt til markedet lige nu? 

Markedsmulighed og timing er ubønhørligt forbundet. Sagt med et lille glimt i øjet:

- God timing kan skabe en succes for et usandsynligt dårligt produkt
- Dårlig timing kan ødelægge succesen for et usandsynligt godt produkt

Fejlslagen markedsintroduktion som følge af forkert timing sker for alle virksomheder - også de allerstørste og mest forbrugerorienterede virksomheder. Nogle af de eksempler som er blevet brugt gennem årene er Apples Newton PDA, Sony´s BetaMAX videomaskine samt Sega's Dreamcast spillekonsol. Mange tusinde andre produkter og teknologier står i kø på denne liste. Kun ca. 10-20% af markedsintroduktioner fører til kommerciel succes.

At undersøge om timingen er rigtig er en kompleks analytisk opgave - og selvom du laver din analyse så stærk som muligt, så kan detalligevel slå fejl. Der kan indtræffe uforudsete hændelser som underminerer din markedsintroduktion.

Tilbage i 1998/99 brugte jeg selv utroligt meget tid på at udvikle konceptet bag en helt ny type webportal. Jeg lavede en ret omfattende brugeranalyse og havde flere tusinde spørgeskemaer ude hos potentielle brugere. Alt i alt fik min idé en fantastisk positiv vurdering af mange interessenter på området. 

Men timingen var helt forkert! 

Ingen - absolut ingen af de parter, som var nødvendige deltagere og dataleverandører til konceptet for at det kunne realiseres forstod idéen og var parat til at deltage. Disse parter var mere eller mindre først lige trådt ind i internet-tidsalderen og mit koncept forekom derfor at være alt for ”avanceret”. Samtidig ville konceptet skabe en gennemsigtighed i markedet som ingen af markedsaktørerne var interesserede i skulle opstå. Man levede så fint med den manglende gennemsigtighed.

Så selvom jeg havde lavet mit hjemmearbejde så godt som jeg overhovedet kunne og selvom de potentielle brugerne virkede meget interesserede så havde jeg overset et helt centralt element i værdikæden. Jeg følte mig så sikker på at den positive brugerundersøgelse var rigelig indikation af, at mit projekt ville flyve højt fra dag et. Den antagelse var helt forkert - der herskede en helt anden agenda som jeg overhovedet ikke var bekendt med - og jeg må tilstå: jeg havde heller ikke spurgt til det!

På mange måder var min idé erkendelse af et nyt behov - et behov som passede med mange andres behov men på ingen måde passede i det ’verdensbillede’, som var i markedet. 

Min idé ligger stadig hjemme i skuffen - selvom der er gået 10 år synes jeg stadig er det er en fremragende idé - men markedet er stadigvæk ikke klar til den. Forhåbentligt er timingen en skønne dag helt rigtig og et andet menneske får samme idé som jeg og så vil det lykkes at løse den behovserkendelse som jeg gjorde mange år tidligere. 

Pointen er: dem som får idéen (behovserkendelsen) er ikke altid den som ender med at opnå kommerciel succes. 

Det er timingen der afgør det! 

Har du prøvet dårlig timing på egen krop i forhold introduktion af en ny opfindelse eller har du gode eksempler på markedsintroduktioner som er slået fejl pga. dårlig timing så post dem i kommentarsektionen.

Hvad synes du om indlægget?

Hjalp mig videre (158)
Ikke relevant for mig (141)
Gjorde mig klogere (134)
Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.