Blogger Profilbillede

Anders Jørgensen

Opfinderrådgivningens formidler Jeg er journalist og tænker i historier og budskaber omkring opfindere, opfindelser og opfinderi. Og så er jeg optaget af at sikre, der er flow i kommunikationen med brugerne. Det er min indgang til at være med på holdet.

Hvem ejer egentlig opfindelsen?

Anders Jørgensen
25. februar 2011, 08:56

Det er vigtigt at holde dig for øje, at du ikke automatisk har retten til din opfindelse.

Når du har fået ideen til en ny opfindelse og oven i købet researchet dig frem til, at den sandsynligvis er så god, at den kan patenteres, bliver du formodentlig meget glad. 

Men før euforien tager helt over, er det vigtigt at stoppe op og overveje, om du selv har rettigheden til opfindelsen.
Det kan du nemlig ikke være helt sikker på.

Specielt hvis du har et job eller har haft det inden for de seneste seks måneder, skal du være opmærksom her. Det gælder både som ansat ved en højere læreanstalt og som almindelig lønmodtager.

Som lønmodtager er du underlagt Lov om arbejdstageres opfindelser. Selvom loven siger, at du som udgangspunkt har retten til din opfindelse, er det ikke så enkelt.

For eksempel kan din arbejdsgiver kræve at få overdraget retten til opfindelsen, hvis den falder indenfor virksomhedens arbejdsområde, eller den har set dagens lys i forbindelse med en opgave, som arbejdsgiveren har stillet uagtet arbejdsområde.

I det øjeblik du kan se muligheden for at søge patent, har du pligt til at anmelde din opfindelse til din arbejdsgiver. Så har han en frist til at udtale, om han vil have retten til den eller frasige sig den.
Hvis du skal overdrage til arbejdsgiveren, har du ret til en rimelig godtgørelse.

Det er næsten identiske regler, der gælder for ansatte ved højere læreanstalter, hvor loven godt nok hedder Forskerpatentloven. Forskellen er blandt andet, at fristen for arbejdsgivers indsigelse er noget kortere.

Læs uddybning: få svar på typiske spørgsmål om din ret som opfinder og find links til lovgivningen på området.
Download vores bud på erklæringerne: Arbejdstagers anmeldelse af opfindelse og Friholdelseserklæring fra arbejdsgiver


Hvad synes du om indlægget?

Hjalp mig videre (201)
Ikke relevant for mig (140)
Gjorde mig klogere (142)
Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.