For en mindre virksomhed er hemmeligholdelse væsentlig bedre end patent

Kasper Birkeholm Munk
1. juni 2011, 09:13


Plastvirksomhed i Vendsyssel har succes med ikke at ”servere opskriften i et patent”.  ”Så længe ingen ved, hvad vi gør, er vi et hoved foran i udviklingen af den næste generation el. det næste produkt”, siger deres udviklingschef.

Forleden bragte Ingeniøren en meget spændende artikel på deres hjemmeside – en artikel som vi også linkede til her på opfind.nu:
http://ing.dk/artikel/119245-dansk-pose-til-koedmodning-faar-gourmetpris-i-usa

I vores arbejde med nyttiggørelse af opfindelser for danske opfindere er vi dagligt i overvejelser om hvorvidt opfindelser kan og skal beskyttes – og hvorfor.

Vi møder mange opfindere og iværksættere, som har kastet sig ud i dyre patenteringsprocesser i forsøget på at beskytte sig mod konkurrenter. Og for en del af dem ender de gode intentioner desværre med at blive et banesår for deres forretning.  

Netop derfor ramte artiklen om TUB-EX ned i en vigtig faglig debat.
En enkelt henkastet sætning et stykke nede i artiklen havde en magnetisk effekt på vores blikke:
"Poserne er ikke patenteret, da virksomheden ikke ser nogen grund til at fortælle nogen, hvordan de virker."

Det kræver en nærmere forkalring fra TUB-EX
Det synes vi krævede en nærmere forklaring, så vi ringede op til udviklingschef Peter Schou og spurgte om lov til at få uddybet pointerne og høre, hvor frivilligt det egentlig er for TUB-EX at bruge energien på hemmeligholdelse fremfor patentering.

Peter Schou var på vej ud af døren til Chicago for at modtage fin fødevarepris, men tog sig tid til at give os følgende svar på tiltale:

Har i undersøgt om Tublin-posen kan patenteres - og tilsvarende med andre af jeres produkter - eller har i helt grundlæggende fravalgt at søge patenter?

”Vi har tidligere haft produkter, som vi har overvejet at patentere. I nogle tilfælde i samarbejde med andre, men vi er hver gang endt med at undlade ansøgning.
I dag er det grundlæggende at fravælge det.”

Er det sådan at forstå, at i foretrækker hemmeligholdelse fremfor patentering, eller er hemmeligholdelsen en følge af, at i måske ikke kunne patentere posen?

”For et mindre firma, som TUB-EX finder vi, at hemmeligholdelse er en væsentlig bedre beskyttelse end patent. Det har principielt intet at gøre med patenterbarheden af vore produkter.”

Hvis i foretrækker hemmeligholdelsen, hvad er så de bedste grunde til at benytte den strategi for jer?

”Som nævnt er vi et mindre firma. Hvis en større koncern beslutter at lave et konkurrerende produkt, vil vi alligevel ikke kunne forsvare patentet på grund af færre økonomiske ressourcer.
Der er derfor ingen grund til at hjælpe en konkurrent i gang ved servere "opskriften" i et patent.
Så længe ingen ved, hvad vi gør, er vi et hoved foran i udviklingen af den næste generation el. det næste produkt.

Alt for mange mindre virksomheder er blevet overhalet af større firmaer med større ressourcer. Hvis en patentsag trækker ud i årevis og koster tusinder/millioner af kroner til advokater og retssager i diverse lande, bliver der intet tilovers til produktion og udvikling af nye produkter. ”

Med udgangspunkt i jeres drift af TUB-EX, hvad synes du så taler for og imod at tage patenter i bund og grund?

”For mindre virksomheder med egen produktion, mener jeg ikke at patentering er vejen frem.
Har man derimod en god idé eller et produkt med potentiale og ikke selv kan eller vil udnytte det, så er patentet nok vejen frem. Gode patenter kan sælges til interessenter med worldvide kontakter og større muligheder for udnyttelse.

Det hører til sjældenhederne, at den lille opfinder får startet en produktion og faktisk ender med at tjene penge på det. Jeg mener man bør afgøre med sig selv om idéen:
1) skal sælges. I så fald søg patent.
2) skal sættes i egen produktion. I så fald undlad patentering og hold "opskriften" hemmelig og kom hurtig videre med næste generation/model. Behold førertrøjen.

Har man på basis af en god idé fået en produktion i gang og skabt et marked stiger firmaets overskud og ikke mindst salgsværdi.  Patenter er til at omgås, produceres i 3. land, forældes eller kan ende i en eller flere retssager over flere år. Det koster nerver, stress og mange penge.”

Læs om TUB-EX: http://www.tub-ex.com/


Det er vigtigt hvad TUB-EX har taget stilling til
Jeg synes, det er nogle meget meget interessante tanker, vi får fra Peter Schou. 
Som chef i en innovativ mindre dansk virksomhed har han taget stilling til eneretsbeskyttelse – og efter hans vurdering er det i dette tilfælde ikke ævred værd! 

Set i lyset af mange års stærke fokus på eneretten som en skudsikker vækstpartner er TUB-EX’s fravalg interessant og muligvis en vigtig strategisk beslutning.

TUB-EX’s overvejelser og beslutning om at hemmeligholde bør danne inspiration for andre iværksættere og opfindere. Nogle produkter egner sig rigtig godt til formålet - og i nogle brancher kan det være meget effektfuldt.

Måske er TUB-EX’s strategi den nye vinderstrategi?
– det er trods alt lykkedes meget godt for Coca Cola, som har hemmeligholdt deres opskrift siden den første cola rullede ud af baglokalet for 125 år siden.

Det giver i hvert fald ufattelig meget mening, at virksomheder fokuserer 110 % på at være konkurrencedygtige, dvs. kontinuerligt at forbedre deres produkter og være innovative fremfor at fokusere på at beskytte deres patent-genererede monopol.

Vi ser meget frem til at følge disse nye tendenser og til at følge TUB-EX’s spændende markedssatsning.


Hvad synes du om indlægget?

Hjalp mig videre (76)
Ikke relevant for mig (79)
Gjorde mig klogere (86)
Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.