Tag Patent Touren

Anette Høgh Sonnichsen
30. januar 2012, 10:56

Med EPO, European Patent Office, kan du komme med på en interaktiv tour i patenternes verden.

Hvis du sidder derhjemme og tænker; Jamen hvad er det egentlig med de der patenter. Så tag turen på:

http://www.european-patent-office.org/wbt/pi-tour/tour.php

Informationen er opdelt i fire faser. 1. Hvad er et patent. 2. Hvad er patentinformation.  3. Hvad du behøver at vide for at bruge oplysninger om patenter til din fordel, og sidst men ikke mindst 4. Brug af patentinformation i praksis.

Under hver hovedemne er der tilknyttet nogle spændende underemner.  Der er variation over et tema, for der er både mulighed for at se små film, få oplæst, eller du kan løse små opgaver.

Jeg har taget touren.  Og jeg synes faktisk det er et ret godt informationsværkstøj. En af de ting jeg synes bedst om er, at der flere gange bliver lagt vægt på, at patenter er åbne dokumenter der kan bruges aktivt.

Ofte opfattes patenter fejlagtigt som lukket information der ligger hen i 20 år. Men denne lille guide henviser ofte til at du kan bruge patentlitteraturen til at finde ud af hvad der findes af eksisterende  teknologier, hvad der er upcomming af nye trends, hvad dine konkurrenter arbejder med, og hvordan du eventuelt kan finde potentielle samarbejdspartnere.

Så er du nysgerrig af natur, så tag EPO’s patent tour.

Værktøjet er udarbejdet til dig, der er ny indenfor patentverdenen. 

 


Hvad synes du om indlægget?

Hjalp mig videre (17)
Ikke relevant for mig (35)
Gjorde mig klogere (14)
Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.