Idesalg uden patentansøgning

  Om patentlicensaftalen

I en klassisk patentlicensaftale handler to eller flere parter om en etableret eneret.
Det sker fx, når én virksomhed sælger en patentlicens til en anden.
Det er almindeligt, at udviklingsorienterede virksomheder indleverer mange patentansøgninger, der med tiden fører til udstedte patenter i Danmark og ikke mindst internationalt.

Der er altså etableret en eneret, og det er den man handler med i den klassiske patentlicensaftale.

Fra den første patentansøgning indleveres til der er udstedt patenter i de lande, hvor dækningen ønskes, går der typisk flere år.
International patentering koster desuden mange penge. Tre år efter indlevering af en patentansøgning kan man groft sagt regne med, at der er investeret ¼ - ½ million kr. i patentsagen, eller at den er opgivet.

Ventetiden indtil rettighederne udstedes er i mange tilfælde en uhensigtsmæssig barriere for indgåelse af licensaftaler.

Aftaler på baggrund af en indleveret patentansøgning

For at bruge ventetiden konstruktivt er det almindelig praksis at indgå patentlicensaftaler alene på basis af en indleveret patentansøgning.
Denne praksis benyttes, hvis der er tale om teknologier i de tidlige faser, og det vil næsten altid være tilfældet, hvis licensgiver er en forsker, et universitet eller en privat opfinder.

Men mange virksomhed-til-virksomhed aftaler indgås også alene på grundlag af en indleveret patentansøgning. Der indgås tusindvis af den slags aftaler årligt på verdensplan.

Det vil sige, at man handler på forventet efterbevilling. Patentlicensaftalen omhandler de rettigheder, som parterne forventer vil udspringe af den eller de indleverede patentansøgninger.

Derfor indeholder licensaftaler af denne type en række bestemmelser, der tager højde for en lang række forskellige muligheder (fx: hvad sker der med licensbetalingen, hvis et eller flere patentkrav må opgives i visse lande, etc.).
Disse bestemmelser kan ofte være ganske omfattende og indviklede, hvis der skal tages hensyn til alle tænkelige scenarier.

Licensformidling uden patentansøgning

Ud fra ovenstående betragtninger er det nærliggende at overveje, hvorvidt man som opfinder kan gå skridtet videre og indgå en licensaftale, før der er indleveret en patentansøgning. Det kan man principielt godt.
Dog skal to kriterier være opfyldt. Det er de samme to kriterier, der betragtes som fremgangsmådens væsentligste ulemper:

1. Opfindelsen skal kunne hemmeligholdes

Det er helt afgørende, at opfindelsen hemmeligholdes, indtil der er indleveret en patentansøgning. Derfor må der kun gives information om opfindelsen til personer, der holder denne viden hemmelig.

I praksis sikres hemmeligholdelse ved at indgå en hemmeligholdelsesaftale. Hemmeligholdelsesaftaler - også kendt som Non Disclosure Agreements, NDA -kan findes på Internettet i mange forskellige udformninger.

NOIS, De Nordiske Opfindelsesstøttende Organisationers Samarbejde, har udarbejdet en fællesnordisk aftale, som frit kan hentes på dansk og på engelsk, inkl. en vejledning i dens brug. Du kan læse mere om hemmeligholdelsesaftaler under Trin 7

Brugen af en hemmeligholdelsesaftale kræver, at den licenstagende virksomhed er indstillet på at indgå en sådan aftale, og det er ikke altid tilfældet. Navnlig store virksomheder ønsker ikke at indgå hemmeligholdelsesaftaler, fordi det kan være svært for dem at vide, om en eller anden afdeling i en afkrog af virksomheden arbejder med det samme som opfinderen.

Hvis virksomheden ikke ønsker at underskrive en hemmeligholdelsesaftale, er licensformidling uden patentansøgning kun mulig, hvis opfinderen er parat til at imødese, at muligheden for patent kan forspildes.

2. Opfinderen skal have is i maven

Det kræver en vis portion is i maven hos opfinderen at licensforhandle uden en patentansøgning, da risikoen for at noget går galt er større, end hvis der er indleveret en patentansøgning. Nogle af de risici der er tale om er:

• Virksomheden overtræder hemmeligholdelsesaftalen og snupper opfindelsen. Man kan ikke se bort fra denne risiko. Opfinderrådgivningen har indgået tusindvis af hemmeligholdelsesaftaler uden problemer af denne art, hvorfor risikoen vurderes som begrænset.
  Men som opfinder må man vælge sin virksomhed med omhu. Det er fx lettere at retsforfølge en virksomhed i Nordeuropa end i Mellemamerika.
• En anden opfinder indleverer en patentansøgning først. Det er først og fremmest her, der kræves is i maven, for faren er reel - og hvad værre er - den kan ikke kontrolleres.
  Her må man i hvert enkelt tilfælde nøje vurdere fordele og ulemper. Hvis opfindelsen er inden for et kendt teknologiområde - lad os sige, at man i princippet godt kunne have gjort opfindelsen for 20 år siden - så er risikoen for, at en anden kommer først ikke stor.
  Men er opfindelsen inden for et område, hvor udviklingen går stærkt, er risikoen reel. Patentlitteraturen kan ofte give et godt fingerpeg.

Hvis ovenstående to kriterier kan opfyldes, byder fremgangsmåden på disse fordele:

Fordele ved licensformidling uden patentansøgning

I. Opfinderens omkostninger reduceres
Det er vores erfaring, at skal en opfindelse føre til noget, skal der udarbejdes en patentansøgning af en professionel. Det vil næsten altid sige en patentagent, og sådan en koster penge.
Alt efter opfindelsens art må man påregne en udgift inden for de første 11 måneder på mellem 20.000 og 80.000 kr., i nogle tilfælde mere.
Hvis den licenstagende virksomhed kontraktligt forpligtes til at foretage denne investering og indlevere patentansøgningen i opfinderens navn, er det en stor fordel for opfinderen.

II. Patentansøgningens kvalitet og dækning optimeres
Hvis patentansøgningen udarbejdes umiddelbart før et produkt sendes på markedet, kan den medtage den nyeste viden.
Ofte sker der betydelige ændringer af en opfindelse under produktmodningen, og vi har set talrige eksempler på, at der må udarbejdes en helt ny patentansøgning efter produktmodningen, selv om der allerede er indgivet en ansøgning tidligere i processen.
Den sene indlevering giver også bedre mulighed for at kombinere forskellige beskyttelsesformer, fx patent og design.

Den licenstagende virksomhed får en bedre cash-flow situation, fordi den kan nå at få indtægter på opfindelsen, før de store investeringer til internationale patenter skal finde sted, og valget af lande kan ske på baggrund af viden om markedernes respons.

I udvalgte tilfælde kan der være store fordele forbundet med at forhandle og indgå patentlicensaftaler, før der er indleveret en patentansøgning. Metoden kræver grundige overvejelser og vurdering af risici i hvert enkelt tilfælde.
Det er vigtigt, at der indhentes så megen forhåndsviden som muligt om den kommende patentansøgnings muligheder for at føre til udstedelse af patent. Alle udfaldsrum og konsekvenser skal tænkes igennem og nedfældes i licensaftalen.

Benyttes fremgangsmåden rigtigt, medfører den store fordele for både opfinder og licenstager.