Alternative beskyttelsesformer

Som beskyttelsesstrategi vælger nogle opfindere at lade en beskrivelse af opfindelsen indlevere hos en notar.
Ved denne fremgangsmåde opnås et bevis for, at opfinderen på et bestemt tidspunkt har fremlagt et bestemt dokument.

 

Fold ud

Tænk over hvordan du deler dine ideer og med hvem

Når du bruger Opfind.nu er det dig, der har ansvaret for, hvornår du vælger at dele din viden med andre, og hvornår du vil hemmeligholde dine ideer. Vi stiller redskaberne for begge dele til rådighed.
Du beslutter, hvordan du vil bruge disse redskaber. Husk, at det sker på eget ansvar.

Vær særligt opmærksom på, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis den tidligere er:

• bragt på markedet,
• omtalt offentligt i medier (fx på nettet, i tv, nyhedsblade, faglitteratur mv.)
• omtalt i foredrag, vist på udstillinger, messer eller i brochurer

Du kan læse mere om patenter, eneretsbeskyttelse og hemmeligholdelse i Trin 2.

Videndeling eller hemmeligholdelse
Det kan være svært at beskrive præcis hvornår du skal videndele, og hvornår du skal hemmeligholde. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker, der arbejder med nye ideer, er mere hemmelighedsfulde end nødvendigt.

Når man arbejder med ideer og opfindelser, er der kort fortalt to meget forskellige faser:

1. Idefasen
Den ensomme opfinder, der ruger over sine ideer, findes endnu - men erfaring viser, at de bedste ideer kommer fra mennesker, der videndeler. På vores blog kan du netop det - få inspiration, bygge på andres inspiration og inspirere andre.

2. Kommercialiseringsfasen
Når en ide begynder at tage form og blive til en konkret og realistisk opfindelse, skal den holdes hemmelig. Hvis man senere vil opnå patent, må ideen ikke have været offentliggjort. Og en ide kan kun kommercialiseres ved licensformidling, hvis den kan beskyttes med fx patent.

Din adfærd på Opfind.nu i praksis
Når du opretter en profil på Opfind.nu, har du adgang til at udfylde de formularer, som er tilknyttet De 10 Trin. Formularerne kan du gemme og printe, som du selv foretrækker det. Det er kun dig selv, der får adgang til at se, hvad du indtaster i formularerne. Formularen til trin 1 kan du vælge at sende ind til Opfinderrådgivningen. Den dataoverførsel, som sker her, er krypteret, og opfinderrådgiverne, der modtager formularen, har tavshedspligt.

Hvis du laver en beskrivelse af dig selv under din profil, skal du overveje nøje, hvad du vælger at skrive her, da den information vil kunne ses af andre brugere.

Når du skriver kommentarer på sitet via webloggen, skal du være opmærksom på, at andre brugere kan se de kommentarer, du lægger på. Det vil sige, at det ikke er her, du skal dele fortrolige oplysninger.

Hvis du har nogen spørgsmål til brugen af Opfind.nu, er du velkommen til at kontakte os.

God fornøjelse.

Notaren forholder sig ikke til indholdet af dokumentet, men bekræfter alene, at det pågældende dokument er fremlagt af den pågældende person på det pågældende tidspunkt.

I de fleste lande, herunder Danmark, benytter man i patentsystemet det såkaldte "first to file" princip.
Det betyder, at den opfinder, som først får indleveret en patentansøgning, kan opnå patentet - uanset på hvilket tidspunkt vedkommende har begået opfindelsen.

En vigtig undtagelse er USA, som benytter "first to invent" princippet. Det vil sige, at den opfinder - det være sig en amerikansk eller en udenlandsk - som kan dokumentere at have begået opfindelsen først, får prioritet for sin ansøgning, uanset om andre er kommet først med en patentansøgning.
I denne sammenhæng kan en notarialbehæftet beskrivelse af opfindelsen være et godt bevis for, hvornår en given opfindelse blev undfanget.

Mange opfindere benytter hemmeligholdelsesaftaler i forbindelse med præsentation af produktideer, og her kan et notarialbekræftet dokument, der beskriver opfindelsen, være et nyttigt bevis for opfinderen, fx såfremt en potentiel licenstager afbryder forhandlingerne for herefter selv at starte en produktion under påberåbelse af, at virksomheden selv har gjort opfindelsen.

For at sikre sig bedst muligt i forbindelse med en præsentation af en produktide på baggrund af en hemmeligholdelsesaftale kan følgende fremgangsmåde være særdeles nyttig:

  1. Alle oplysninger om produktideen, som ønskes præsenteret for en virksomhed, samles i ét dokument, der forsynes med en titel på 'projektet' (naturligvis uden at afsløre opfindelsen)
  2. Dokumentet forsynes med en bundtekst indeholdende dato, opfindelsens titel, opfinderens navn samt plads til modtagerens underskrift
  3. Dokumentet udprintes i to originaleksemplarer og udleveres (efter hemmeligholdelsesaftalens underskrift) til virksomheden, der med underskrift på hver enkelt side bekræfter modtagelse af dokumentet. Det ene eksemplar med virksomhedens underskrift beholder opfinderen.

Hermed ligger det fast for begge parter, hvilke oplysninger der er blevet udvekslet på et givent tidspunkt.

Sammenfattende kan det siges, at en opfinders beskyttelsesstrategi så vidt muligt skal baseres på anvendelse af hemmeligholdelsesaftaler, da det giver de største frihedsgrader for opfinderen, men en notarialbekræftelse kan også være et nyttigt supplement til patentansøgninger og hemmeligholdelsesaftaler.