Åbent hus og åbent værksted

Ide & vækst 300910 012.jpgNu har vi efterhånden fået afholdt to kurser i rækken af værkstedskurser. Kurserne har været populære, og er blevet fyldt op lynhurtigt. Det er tydeligt for os, at interessen for værkstedet er stor. Derfor giver vi nu alle mulighed for at se vores værksted.

Torsdag d. 14/10 kl. 14-18 holder vi ekstraordinært åbent hus, og i den forbindelse vil dørene til værkstedet også være åbne. Det betyder at alle har mulighed for at få en rundvisning i vores lokaler, tale med rådgiverne, få hjælp til at udfylde enidéformular og se hvordan værkstedet ser ud. Det betyder ikkeat man kan gå i sving med praktiske projekter i værkstedet.

Der er oprettet en event på Facebook, hvor man kan melde sig til, men man kan også bare dukke op på dagen.

Vi glæder os til at byde jer velkommen.