Aids-fondet opfinder forbi for at gøre op med frygt

I et forsøg på at gøre op med danskernes nogle gange ubegrundede frygt for at blive smittet med hiv, har Aids-fondet opfundet en ny fobi, skriver Politiken.
De kalder den for hiv-fobi og den skal bruges til at imødekomme den usikkerhed folk har for, om de kan blive smittet med hiv ved for eksempel at benyttet samme toilet som en hiv-smittet eller spise mad lavet af en ditto.

Ifølge artiklen i Politiken om denne kampagne vil 63 procent af os ikke udelukke, at hiv smitter gennem spyt. Avisen citerer Aids-fondets direktør, Henriette Laursen, for at sige:
"I kampagnen sætter vi tingene på spidsen og påstår, at 63 procent af danskerne lider af hiv-fobi, og vi tilbyder både, at man kan blive testet og helbredt."

Det skal nævnes, at hiv lige præcis smitter ved ubeskyttet sex og gennem smittet blod, man får direkte ind i blodårerne.
pol.dk