Bekæmpere af strømforbrug på erobringstogt

De to Odder-opfindere bag den patentanmeldte opfindelse Switch Mode Power Supply (SMPS), som kan bruges til at reducere strømforbruget i elektronik og sætte ind overfor blandt andet standby-strøm, har stiftet virksomhed og skaffet kapital til at gå ud på verdensmarkedet.

René Ingenmann Pedersen og Jan Knudsens virksomhed er døbt ZZzero. De har selv skudt en del penge i udfoldelsen samt er støttet af EnergiMidt Udvikling og Østjysk Innovation.

Ifølge opfinderne kan de reducere energiforbrug i en strømforsyning med helt op til 200 gange. Hemmeligheden er, at de kan konvertere højspænding om til lavspænding uden de store sværdfægterier.

Nu drager d'herer ud i verden for at præsentere teknologien - og kan spille op af, at der kommer nye EU-krav fra 2013 til producenter af elektronik for, hvor højt standbyforbruget på være.
Elektronikbranchen.dk