Fifa tester teknologi der kan dømme mål
Det har været under opsejling i flere år, at der måske skulle
indføres en teknologi, som kan hjælpe fodboldommere med at se, om
bolden har været over målstregen. Der opstår jævnligt
tvivlstilfælde, som bringer sindene i kog.
Ifølge artikel i Computerworlds er det europæiske fodboldforbund
Fifa i fuld gang med første testrunde af teknologierne fra en række
virksomheder, der kæmper hårdt om at vinde forbundets gunst og
adgangen til et formodet kæmpe marked.
De ni konkurrenters teknologier bliver blandt andet vurderet
på målesikkerhed, præcision og under forskellige vejrforhold,
fortæller Computerworld.
Det er kun de af dem, der kan levere et svar på under et sekund til
fodbolddommeren, som går videre til anden testrunde til
foråret.
Det er tidsplanen, at den valgte teknologi bliver taget i brug til
VM i Brasilien i 2014.
Computerworld fortæller, at to teknologier typisk går igen hos
virksomhederne.
Det kan du læse mere om i artiklen.
Computerworld.dk