Høreapparat genoplader på rekordtid med
mikrobrændselscelle
Det set ud til at batterier til høreapparater har fået sig en
alvorlig konkurrent i form af mikrobrændselsceller. Forsøg udført i
projektet MicroPower viser, at cellen kan genoplade høreapparatet
på sådan cirka 30 sekunder og holde apparatet kører i en døgns tid.
Det skriver Electronic-supply.dk
De mange millioner brugere af høreapparater i verden kan
dermed måske slippe for at skulle skifte bittesmå batterier og
afvente lange genopladninger.
Ved at køre på mikrobrændselsceller skal hele
høreapparat sættes i en opladestation og blive klar
til øret igen få sekunder senere.
Electronic-supply citerer lederen af MicroPower-projektet,
der har modtaget millionstøte fra Højteknologifonden, for
følgende:
- Det nye energisystem vil blive den mest brugervenlige
energiløsning for høreapparatbrugere. De eneste to spildprodukter
vil være en ubetydelig mængde kuldioxid og små mængder vanddamp -
ikke nok til at give våde ører. Det fortæller projektets leder Leif
Højslet fra Teknologisk Institut.
Der er forventninger om, at den nye type høreapparater kommer i
handel fra 2015.
electronic-supply.dk