Idétænketank inviterer alle danskere indenfor

Fornylig åbnede online-tænketanken ideernes.dk og inviterede samtidig alle danskere til at deltage og dele deres ideer med andre.

Tænketanken er fostret af Mandag Morgen, DR og Rebuild21 og præsenterer sig som: "en åben og national tænketank, hvor alle uanset partifarve er velkomne. Det eneste krav vi stiller er, at du vil være med til at tænke nyt og udvikle Danmark."

Holdet bags motivation for at åbne dette idéunivers er med deres egne ord på hjemmesiden:
"Globaliseringen med udflytning af arbejdspladser og vores demografiske udvikling truer med at undergrave velfærdsmodellen som vi kender den. Med halvdelen af den danske befolkning på overførselsindkomster er der brug for at tænke nyt hvis vi skal skabe den vækst der skal til for fortsat at udvikle Danmark."

Fremgangsmåden er at oprette sig som bruger, præsentere sine ideer og stemme og kommentere på de andre ideer, der bliver lagt op på siden.
Ideernes.dk