Løbebukserne laver strøm på turen

Fagmedarbejdere fra teknologi-instituttet Delta har udviklet en løbebuks, der populært sagt selv producerer strøm, når du er ude og motionere - og nok til at holde gps'en flyvende og sende løberdata videre.
Det skriver Ingeniøren.

Det er makrofiberkomposit, som er hemmeligheden bag de strømskabende bukser.
Komposittet er ifølge Ingeniøren et piezo-elektrisk materiale, der bliver placeret på bagsiden af løberens lår. Det er så benenes bøjning, der skaber strømmen ude på skovstierne.

Delta-folkene fortæller, at de har udviklet bukserne ud fra tre parametre: En vedvarende energikilde i tøj. Den må ikke genere brugerne, og den skal kunne høste strøm i mængder, der kan omsættes.
ing.dk