Opfindelse tager gyllelugten
En nordjysk landmand ved navn Lars Leth Pedersen har angiveligt
skabt en simpel løsning på generne med stærke gylledampe, der
hænger i svinestaldene.
Nu har han også mødt handelsmanden Peter Kaspersen, der har
stiftet nyt firma for at markedsføre og sælge opfindelsen, skriver
Horsens Folkeblad.
Ifølge artiklen består opfindelsen af to stålstave, der er
forbundet med en tværgående stang - tilsammen kaldt for
gyllestave.
Horsens Folkeblad citerer følgende:
- Inde i de to stave sidder en aktiv væske, der danner et
magnetfelt, og det magnetfelt kan ændre egenskaberne for den væske,
som stavene bliver sænket ned i, forklarer Peter Kaspersen.
Pointen er, at opstillingen får gylledampene til at binde sig til
vandmolekyler i stedet for at dampe ud i luften.
Den nystiftede virksomhed Re2vit har testet gyllestavene hos tre
landmænd og målt et fald i mængden af lugtstofferne på 50 procent
ifølge artiklen. Næste skridt er at få taget uvildige tests.
Horsens
Folkeblad