Opfinderprisen går til hjemmetest for barnløshed
Vinder af Opfinder- og Idékonkurrencen på HI-messen i Herning er
fundet. Det blev de tre opfindere bag MobilityCount, som løb med
hovedprisen for deres opfindelse, der hjælper barnløse par med
selv at finde frem til, hvorfor det ikke lykkes for dem.
MobilityCount-testen kan efter sådan cirka en halv time giver en
forklaring på fertilitets-situationen i det enkelte hjem.
Underforstået, at mor og far selv kan foretage den uden, at skulle
forbi en læge. Det mener opfinderne i følge Erhvervsbladet er en
vigtig detalje, fordi mænd ikke er så gode til at gå til lægen med
deres problemer forneden.
Erhvervsbladet citerer opfinderne for
følgende:
- Barnløshed er et stigende problem både i Danmark og resten og
verden. Samtidigt er mænd notorisk dårlige til at gå til lægen,
især hvis det handler om underlivet. Vi gør det muligt at få svar
på et vigtigt spørgsmål uden at skulle involvere læge, eller
fertilitetsklinik i hvert fald i første omgang, fortalte Nicolaj
Højer Nielsen, der sammen med Steen Laursen og Jacob Møllenbach
står bag opfindelsen.
Testen er indtil videre lavet som prototype, og der er
forhåbning om, at den vil komme i handelen i 2013.
Med Opfinderprisen har de fået 185.000 kroner, som kan hjælpe dem
videre i udviklingsfasen.
Der var næste 200 indsendte opfindelser til konkurrencen, hvor
Opfinderrådgivningen i øvrigt er repræsenteret med opfinderrådgiver
Peter Cordsen som dommer.
Andenpladsen gik til PizzaCraddle, som er en pizzabakke af
plast, der skal pustes op. Den skulle holde maden varm og samt
beskytte mod evt skadelige stoffer i traditionelle pizzabakker.
Opfinderne bag den står også med en prototype, som skal ud og
testes på et pizzaria, før den måtte ramme markedet.
Erhvervsbladet.dk