Opfinderrådgivningen afholder værkstedskurser

Gennem efteråret kan du vælge at deltage på vores kurser på Opfinderrådgivningens værksted.

De koster dig ikke noget, men der er plads til max. 12 deltagere på vores hold, så du skal nok ikke holde dig tilbage. Kurser ligger typisk i de sene eftermiddagstimer.

Modelværkstedet hører hjemme på vores adresse i indgang 1F på Teknologisk Institut, Center for Ide & Vækst, Gregersensvej i Høje-Tåstrup. 

Kurser i grundlæggende modelteknik
Vi afholder to forskellige kurser i grundlæggende modelteknik af fire timers varighed. De byder på introduktion til enkle og nyttige modelteknikker, som ikke kræver stor faglig kunnen eller adgang til en maskinpark. Deltagerne får kendkab til at fremstille forme og funktionsmodeller undervejs. 

Kursusdatoer:
Modelkursus 1: 12. september eller 25. oktober
Modelkursus 2: 3. oktober eller 8. november
Læs om og tilmelding


Modelhjælp til din specifikke opfinderidé
Vi har også et værkstedstilbud som mere specifikt er til dig, der har brug for hjælp til en individuel opfinderopgave. Det kalder vi for Modelhjælp til egne projekter.
Formålet med dette fire timers kursus er at hjælpe dig til at fremstille modeller, der kan nyttiggøre dine specifikke opfinderideer. Det er ikke til fremstilling af julegaver, reparation af private ting, m.m.

Kursusdatoer:
Modelhjælp til egne projekter: 20/9 eller 22/11
Læs om og tilmelding


CAD-café for opfindere 

Cafeen vil fokusere på udvalget af CAD-programmer og deres beskaffenhed. For eksempel prisen i forhold til ydelsen. Den lægger også op til at deltagerne skal dele deres erfaringer med hinanden.

Cafédato: 4. oktober
Læs om og tilmelding