Enkel PC udviklet særligt til ældre

En nyudviklet PC, hvor funktionerne er skåret helt ind til det basale, kan måske hjælpe ældre med ind i computerlivet.
Det er de to Galten-iværksættere Erik Hougaard og Lars Peter Larsen, der har skruet op for det brugervenlige og skabt PC'en med den enkle funktionalitet.
Computeren er indbygget i skærmen med sit eget modem, der overflødiggør brugen af bredbånd. Brugeren skal blot tænde og kan så vælge mellem ti funktioner på den trykfølsomme skærm, der giver adgang til e-mail, internet, billedet etc.
JP-Århus