Om opfind.nu
På opfind.nu har vi samlet viden om, hvordan du som opfinder kan
modne din idé og opnå et succesrigt salg af den via licensering til
en virksomhed.
Rådgivningen bygger på arbejdsprocesen 'Opfinderens 10 trin', som
omfatter alle centrale trin fra ideens opståen til salg af
udnyttelsesretten til en interesseret virksomhed gennem en
licensaftale.
Hvis du har en idé og ønsker indledende rådgivning af
Opfinderrådgivningens rådgivere, skal du oprette en brugerprofil
her på siden og sende en beskrivelse af din idé til os i
formularen, du finder under Trin 1 ovenfor. Du kan læse mere om
vores rådgivningsproces under Trin 1.
God arbejdslyst med dine ideer!
HVAD ER Opfinderrådgivningen og hvad laver vi?
Opfinderrådgivningen er finansieret af Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregåedne Uddannelser og drives af
Teknologisk Institut, Center for Idé & Vækst.

Opfinderrådgivningen hjælper med at overføre gode
ideer ejet af studerende, håndværkere, forskere,
fagspecialister ud i livet i samarbejde med
virksomheder.
Målgruppen er private opfindere der:
- har gjort en opfindelse,
- har rettighederne til den
- ønsker at kommercialisere deres opfindelse via licensaftaler
med eksisterende virksomheder
Opfinderrådgivningen I DAG:
Opfinderrådgivningen har i samarbejde med Videnskabsministeriet
skærpet sit fokus og specialiseret rådgivningen mod ideer, som har
et betydeligt kommercielt potentiale.
Ovenstående betyder, at vi ikke kan give længerevarende rådgivning
til alle danske opfindere som henvender sig til
Opfinderrådgivningen. Vi foretager således en indledende vurdering
af alle idéer som indsendes til os med henblik på at vurdere
den enkelte opfindelses egnethed til at gennemgå et modningsforløb
frem mod en licensforhandling.
alle KAN henvende sig
Rådgivningen er gratis og for alle med egne
rettigheder til ideen.
Alle der henvender sig, tilbydes en grundrådgivning, der bygger
på det netbaserede rådgivningsværktøj 'Opfinderens 10 trin', som er
udviklet specifikt til Opfinderrådgivningens brugere. Derudover
ydes individuel grundrådgivning, efter at Opfinderrådgivningens
krav til opfinderen om forberedelse er opfyldt.
I tilfælde, hvor der er tale om særligt perspektivrige
opfindelser, har Opfinderrådgivningen mulighed for at tilbyde en
udvidet rådgivning med henblik på at opnå en succesfuld
kommercialiseringsproces. Beslutningerne om, hvilke opfindere der
skal ydes udvidet rådgivning, sker via vores eksterne board,
der indstiller hertil på baggrund af vurderinger af opfindelsernes
kommercielle perspektiver.
Målsætningen for Opfinderrådgivningen
Målsætningen omfatter blandt
andet:
- At der ved alle henvendelser ydes en grundrådgivning der
fremmer, at kommercielt perspektivrige opfindelser,
forskningsresultater og andre ideer, der ejes af private, bliver
udnyttet til fordel for Danmarks innovation, erhvervsliv og
økonomi.
- At der indstilles og gennemføres mindst 35 udvidede
rådgivningsforløb i år 2010 - 2012, og at mindst 20 af disse fører
til kommercialisering af opfindelserne via licensaftaler.
Opfinderrådgivningen har herudover en række aktiviteter, der
udbreder kendskabet til kommercialisering generelt.
Læs mere om Opfinderrådgivningen på Forsknings- og
Innovationsstyrelsens hjemmeside og om
kommercialisering af idéer på Teknologisk Instituts hjemmeside.